VI SKAL SLET IKKE FORSTÅ HINANDEN SÅ MEGET

VI SKAL SLET IKKE FORSTÅ HINANDEN SÅ MEGET

Ja, nu sidder jeg her ved tasterne igen igen.

Jeg er faktisk ret så ivrig ( for at sige det meget mildt), for at få dette budskab formidlet.

For dette er lige kommet til mig i ord.

Om det er en download, en aha, en indsigt, en erkendelse, en gammel viden…eller andet..I don’t know, I don’t care, for det er ikke interessant i denne sammenhæng at forfølge kilden.

Nogle gange er det kærligt at slippe kontrollen, og modtage den viden vi nu engang modtager 

 

 

Måske er dette i resonans med dig, måske er det ikke, sån er det jo.

Vi er jo heldigvis fantastiske unikke og individuelle i hvor vi er.

Men jeg er her lige nu i min indsigt, og vil derfor dele det med dig på skriv, før det glider væk igen.

Og nej, det glider ikke væk som sån. Men min personlige erfaring er, at mange af mine aaah-er-det-sån-det-er, glider kærligt ind på de energetiske ”hylder” hvor de skal være, og ikke længere er i min huske bevidsthed, når jeg har implementeret det som ny viden.

Derfor kaster jeg mig nu frådende over tasterne ( ah, ok bob bob Cimone nu render den vist af med dig  …måske ikke frådende , men i hvert fald ivrig for at dele ).

 

Godt så.

Jeg er personligt, gennem mit liv, i maaange sammenhænge blevet præsenteret for denne sætning :

” jamen du må da forståååå”

 

Og hold da fest hvor har jeg forstået.

Jeg har forstået mig selv over i situationer, i personer og fjernet mig så langt væk fra mig selv, så mange gange at jeg ikke længere kunne mærke mig selv.

Og følte ikke at jeg have lov til det.

For jeg skulle jo forstå.

 

Og som empat, sensitiv med klarsyn og vågne clairvoyante evne, var det ingen sag at krybe væk og over i alt og alle, og væk fra mig selv.

Ja, det var smertefuldt.

 

Det ved du med garanti selv alt om, ikke fantastiske smukke sjæl, dig som læser dette?

 

Men, som jeg ser det, var det en naturlig udviklingsvej, i at udvikle/forfine vores kollektive empati og sensitivitet.

Der er sket sååå meget på de 50 år, at jeg har levet, energi-vise ( ja, og på alt andet, men det er nu engang frekvenser som er mit felt jo  )

Og det som der overordnet er sket mest, er at vi er kommet (mere) i kontakt med vores hjerteenergi ( originale Lys). Vores følelser, vores empati.

Så det var nødvendigt, et slags værktøj på 1.level af udviklingen af vores empati, at det var vigtigt, at forstå hinanden.

 

MEN.

 

Nu er vi kommet til 2.level i vores udvikling.

Så nu er vi kommet dertil, hvor vi skal (kærligt) indse, at der er flere lag.

 

Vi kan ganske enkelt ikke nå dertil, hvor vi kan forstå hinanden, men vi kan stræbe efter at acceptere, rumme og elske hinanden.

Og hvis vi forstår noget i hinanden, er det altid ”ting” vi kan genkende i os selv, og dermed naturligt forstår i os selv.

 

Først når vi forstår os selv til fulde, kan vi rumme, acceptere og elske det som ikke nødvendigvis er identisk med det vi selv er.

Så nej, vi skal ikke forstå hinanden.

 

Vi skal forstå, at det at forstå, er unødvendigt for at elske.

 

Og vi skal ikke være ens, for at kunne elske.

Udelukkende at rumme, acceptere og elske ting vi forstår, er det samme som, at vi kun er i stand til at elske os selv.

 

Fx.

Jeg forstår ikke altid mine sønner.

Deres sprog. Deres valg. Deres ageren osv.

Men jeg accepterer, rummer og elsker dem.

 

( og nej, jeg er ikke en rendyrket Disney mor, som er yndig konstant. Jeg er også menneske-mor. Men min grundlinje er at jeg elsker, selvom jeg ikke forstår…selvom jeg fra tid til anden da laver lidt drama)

Og den er naturligvis lidt letkøbt, fordi det er mine poder, og dem elsker man jo oftest.

 

Men jeg rummer, og accepterer ( måske ikke ligefrem elsker) fx folk med modsatrettede holdninger på FB.

Jeg forstår ikke.

Men jeg går ikke i stykker, jeg føler ikke mismod, irritation eller andet.

 

Så.

Next level. Here I come.

Level 2.

 

Slip forståelsen.

 

.

Kærligst

Kutinda mester

Cimone